Bliv maskiningeniør/konstruktør

Bliv maskiningeniør /konstruktør

Spændende teknologiprojekter til træindustrien

Brødbæk & Co udvikler, producerer og sælger maskinanlæg til førende aktører i savværk- og træindustrien. Der er tale om komplekse teknologiprojekter og hårdføre konstruktioner, som medvirker til minimering af spild og dermed optimering af ressourceudnyttelsen i en vigtig industri.

Brødbæk er efter en succesfuld omstillingsproces i god gænge med solid ordrebeholdning. Virksomheden er i gang med en markant organisatorisk opgradering, hvor der ansættes til flere nøglepositioner, blandt andet i konstruktionsafdelingen hvor teamet skal suppleres med en fagligt stærk konstruktør.

Hvis du lander i den aktuelle stilling som konstruktør, kommer du til at arbejde med udvikling af produktplatforme, maskinkonstruktion og projektledelse.

Velkommen til dit nye team

Som ny medarbejder i Brødbæk vil du opleve stor hjælpsomhed og interesse fra kollegaer, der inviterer dig indenfor i et stærkt fagligt miljø, hvor der arbejdes på at udvikle, konstruere og lave produktionsgrundlag for komplekse maskinanlæg.

Medarbejdernes initiativ og virkelyst værdsættes, og der er respekt for den enkeltes kompetencer. Man udfordrer og giver sparring i et arbejdsfællesskab, hvor alle har mulighed for at påvirke udvikling og beslutninger.

Brødbæk tilbyder spændende karrieremuligheder, hvad enten du er optaget af at udvikle dig som specialist eller generalist.

Kunne det være noget for dig? 

Mød Jens og Nanna

Nanna og Jens er konstruktører. I denne video sætter de ord på, hvad det vil sige at arbejde hos Brødbæk. 

Kontakt os herunder, eller send din ansøgning på job@brodbaek.dk, hvis du vil være deres nye kollega. 

Jobbet

Du kommer til at arbejde med konstruktionsopgaver med et tværorganisatorisk fokus og vil få mulighed for at få det fulde ansvar fra overdragelse fra salg til aflevering til kunden.

Der kan også være mulighed for at arbejde i dybden med konstruktionsopgaver, herunder udvikling af såvel enkelt-maskiner som større produktionslinjer og fabrikslayout.

Teknisk kommer du til at arbejde med at designe og dimensionere; hydraulik, pneumatik, materialevalg, gear og motorer.

Du får stor indflydelse på eget arbejde, samt på hvorledes projekter udføres, og du bliver en del af en internationalt orienteret virksomhed med et bredt og fleksibelt produktprogram.

Du vil blive tilknyttet konstruktionsafdelingen, som i dag består af otte fagligt stærke kollegaer og vil arbejde tæt sammen med vores program og elafdeling med seks fagligt stærke kollegaer. Dine primære arbejdsopgaver vil således være:

  • Sikre projektstyring og projektfremdrift
  • Projektering, design og udvikling af maskinkonstruktioner
  • Deltagelse i udviklingsprojekter, herunder enkelt maskiner, produktplatforme og standarder
  • Dimensionering af diverse maskinelementer
  • Sikre en tæt og løbende dialog med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Konstruktion og produktionsgrundlag på projekter. 
  • Konstruktioner tegnes i Inventor.

Personen

Du har en teknisk baggrund som Maskiningeniør alternativt en anden relevant teknisk uddannelse og en brændende interesse for teknik og maskinkonstruktion. Vi er både interesseret i nyuddannede kandidater og erfarne kandidater, som har arbejdet med tilsvarende opgaver.

Du er fagligt stærk og gerne med praktisk mekanisk erfaring fra tidligere job som maskinarbejder, mekaniker, montør eller smed. Interesse i programmering og el-styring samt de muligheder det giver vil være en fordel.

Du er nysgerrig og optaget af din faglige udvikling. Vi ser gerne, at du har interesse for at udvikle dig inden for projektledelse eller generel ledelse.

Du er kvalitetsbevidst og holder dig opdateret omkring udviklingen inden for dit fag. Du tager gerne ansvar og er optaget af at skabe resultater i tværorganisatorisk samarbejde, hvor du bidrager med faglighed og godt humør. 

Dine muligheder

Hos Brødbæk kommer du til at arbejde i en virksomhed med stærkt medarbejderfokus. Du får bl.a.:

  • Et stærkt fagligt miljø
  • En virksomhed med en klar strategi
  • Dygtige og motiverede kollegaer
  • Gode udviklingsmuligheder, også på tværs af organisationen, og på forskellige ledelsesniveauer. 

Ansøgning

Brødbæk & Co samarbejder med GML-HR om denne rekruttering. Du er velkommen til at kontakte konsulent hos GML-HR Mads Nielsen på telefon 2364 4649 for af høre mere om stillingen. Enhver henvendelse behandles fortroligt. Søg stillingen ved at klikke på “Søg stillingen” knappen.

Brødbæk & Co udvikler, producerer og sælger maskinanlæg til førende aktører i savværk- og træindustrien. Vi beskæftiger ca. 75 medarbejdere, der udvikler, fremstiller og sælger teknologiløsninger til træindustrien. Omsætning er primært på eksportmarkedet, med en god vækst.